Habari - 26./9.
Hverdagen
på Peters House flyver bare derud af! Vi oplever stadig hver dag nye ting og
forhold vi skal tage stilling til.
Fester:
På Peters House har der siden sidste indlæg være hele to store fester. Den første fest var til ære for os volontører, den anden til ære for 5 af de ældste børn på børnehjemmet, som lige er gradueret fra Primary School og nu håber at klare sig godt i Secondary School. Begge fester indeholdt god mad - wali (ris), kød og kål og selvfølgelig sodavand! Efter maden gik det løs på det store dansegulv, hvor der var lejet stort anlæg til anledningen! Børnene er bare for vilde til at danse, og de elsker fest og høj musik. Derudover synes de også det er mega sjovt, at prøve at give nogle af deres 'danse-moves' videre til os volontører - selvom vi, i forhold til dem, mest af alt ligner en flok strudse med brækkede ben på et dansegulv. En fest er bare fantastisk til at komme lidt tættere på hinanden!
På Peters House har der siden sidste indlæg være hele to store fester. Den første fest var til ære for os volontører, den anden til ære for 5 af de ældste børn på børnehjemmet, som lige er gradueret fra Primary School og nu håber at klare sig godt i Secondary School. Begge fester indeholdt god mad - wali (ris), kød og kål og selvfølgelig sodavand! Efter maden gik det løs på det store dansegulv, hvor der var lejet stort anlæg til anledningen! Børnene er bare for vilde til at danse, og de elsker fest og høj musik. Derudover synes de også det er mega sjovt, at prøve at give nogle af deres 'danse-moves' videre til os volontører - selvom vi, i forhold til dem, mest af alt ligner en flok strudse med brækkede ben på et dansegulv. En fest er bare fantastisk til at komme lidt tættere på hinanden!
Undervisning:
Udover at feste, er vi nu også for alvor ved at være kommet i gang med en rigtig hverdag. Vi har bedt meget om, at Gud ville vise os, hvad han gerne vil bruge os til her i Tanzania, da det indimellem har været lidt svært præcis at vide, hvad der er vores opgave. En dag kom Robert(lederen på Peters House) og spurgte, om vi kunne have lyst til at undervise børnene i engelsk efter skole, da den undervisning de får på den kommunale skole ikke er optimal. Kort tid efter kom hjemmets mama'ere så og spurgte, om de ikke også kunne få noget engelsk undervisning. Også lederene af Kara Kana(snedkerværkstedet på Peters House), Peter og Paulo, ville gerne have undervisning. Det er derfor endt ud i, at vi nu hver især har fået en klasse, som vi underviser 2 gange i ugen. Derudover underviser vi personalet på Peters House 2 gange i ugen og Peter, Paulo og Simon (Mama Simons søn) 2 gange i ugen. Vi underviser derfor i engelsk stort set hver dag, hvilket der nok ikke lige var nogen af os, der havde regnet med vi skulle, inden vi tog herned. At wazungu'erne er begyndt at undervise i engelsk, rygtes hurtigt rundt i byen. Dette har betydet, at flere fra kirken har været henne og spørge, om de ikke også lige kunne få lidt engelsk undervisning når vi nu var i gang...
Udover at feste, er vi nu også for alvor ved at være kommet i gang med en rigtig hverdag. Vi har bedt meget om, at Gud ville vise os, hvad han gerne vil bruge os til her i Tanzania, da det indimellem har været lidt svært præcis at vide, hvad der er vores opgave. En dag kom Robert(lederen på Peters House) og spurgte, om vi kunne have lyst til at undervise børnene i engelsk efter skole, da den undervisning de får på den kommunale skole ikke er optimal. Kort tid efter kom hjemmets mama'ere så og spurgte, om de ikke også kunne få noget engelsk undervisning. Også lederene af Kara Kana(snedkerværkstedet på Peters House), Peter og Paulo, ville gerne have undervisning. Det er derfor endt ud i, at vi nu hver især har fået en klasse, som vi underviser 2 gange i ugen. Derudover underviser vi personalet på Peters House 2 gange i ugen og Peter, Paulo og Simon (Mama Simons søn) 2 gange i ugen. Vi underviser derfor i engelsk stort set hver dag, hvilket der nok ikke lige var nogen af os, der havde regnet med vi skulle, inden vi tog herned. At wazungu'erne er begyndt at undervise i engelsk, rygtes hurtigt rundt i byen. Dette har betydet, at flere fra kirken har været henne og spørge, om de ikke også lige kunne få lidt engelsk undervisning når vi nu var i gang...
Undervisning af børnene: Det er virkelig hyggeligt at undervise børnene i
engelsk, også selvom man for det meste skal bruge minimum 1/2 time på at løbe
rundt og finde dem før man kan komme i gang. De er virkelig søde, og vil rigtig
gerne lære. Man kan godt fornemme at de er vant til en vis disciplin i skolen,
da de for det meste rejser sig op, når de skal sige noget og siger pænt farvel
med hånden når timen er slut. Dog er det også nogle gange en smule hårdt igen
at skulle sidde stille efter en lang skoledag.
MAMA-engelsk:
Hver onsdag og fredag morgen underviser
vi noget af personalet på Peters House bestående af: Mama Simon(dag mama), Mama
Jakobo(aften mama og Roberts Kone), Bibi(nat mama), Samuel(pedel) og to
sy-damer. Derudover har vi også fået vores egen mama, Mama Lillian, med på
holdet. At undervise personalet er simpelthen en ren fest! Det er til tider
hylende morsomt, og man skal ofte virkelig tage sig sammen for ikke at flække
af grin. Især mama'erne er virkelig optaget af at lære og udtale korrekt engelsk.
De er vildt ivrige og retter også gerne på hinanden, når én mener hun har et
bedre svar end en anden(selvom det i virkeligheden er ligeså forkert). Dette
har bare resulteret i så mange sjove oplevelser! Bl.a. var det vildt svært for
dem at forstå, at det hedder: "What is your name" og ikke "What
is your MY name" - det brugte vi nok en halv gang på at lære, men nu er
den heldigvis også ved at sidde der.
Heldigvis er alle meget lattermilde, og
kan sagtens se det sjove i de udfordringer, der indimellem er i forhold til
udtalelsen af et fremmedsprog. Det er derfor ikke kun engelsk undervisning vi
har, men også træning af lattermusklerne!
 |
| Engelsk undervisning med staff |
Musikvideo:
Hver onsdag har vi tema-dag med børnene på Peters House. Sidste temadag lavede vi en musik-video sammen med dem til sangen Hakuna Matata(kan ses på Peters House facebook side). Det var virkelig sjovt især at se deres spændte ansigter, da de skulle se resultatet af optagelserne.
Hver onsdag har vi tema-dag med børnene på Peters House. Sidste temadag lavede vi en musik-video sammen med dem til sangen Hakuna Matata(kan ses på Peters House facebook side). Det var virkelig sjovt især at se deres spændte ansigter, da de skulle se resultatet af optagelserne.
 |
| Josef mdogo og Oggy øver dans til musik video |
 |
| Peter og Daynes laver mandazier |
 |
| Mandazier - en slags bolle-klejne |
Vi er så heldige, at Kara-Kana drengene har lavet nye reoler til os helt fra
bunden, så ny bor vi ikke længere i en kuffert.
Katandala – spædbørnsbørnehjem:Sidste fredag var vi sammen med Robert og Grethe ude at besøge Katandala - det spædbørnsbørnehjem, som nogle af børnene på Peters House tidligere har boet på her i Sumbawanga. Det var virkelig en spændende men også barsk oplevelse. Den yngste på hjemmet var lige omkring 3 måneder, lille bitte og fin. Der bor omkring 25-30 børn på hjemmet, og der var godt nok mange, man godt lige kunne have lyst til at snuppe med hjem - wow hvor var de søde!
 |
| Grethe snakker med et af de søde børn |
 |
| Den ældste på Katandala - en 8 årig pige, som hverken kan gå eller sidde selv. |
Knap så vellykket restaurant tur:
I forrige uge havde vi sammen med Grethe og Aage bestemt, at vi skulle en tur på Mandela Markedet (et stort marked her i Sumbawanga) og efterfølgende ud at spise sammen. Som altid er Tanzania indimellem en smule utilregnelig, så da vi endelig var på vej ned til markedet, begyndte det selvfølgelig at regne - hvilket vi kun har oplevet én gang før i den tid vi har været her. Da der ikke rigtig var nogle udsigter til ophold i regnvejret, besluttede vi os til sidst for at vænne om og finde en restaurant i stedet. Vi endte efter mange overvejelser ud på "restauranten" Villa - en restaurant, der mest af alt minder om et badeværelse. Vi fik hurtigt lov at bestille, og som det heldige asen Grethe jo er(eller også valgte hun bare at bestille det rigtige), fik hun allerede maden efter 1/2 time.. Da vi andre godt utålmodige havde ventet over en time, kom en af 'tjenerne' ind og sagde, at de desværre ikke havde mere af den mad, vi havde bestilt. Derimod havde de masser af kylling (uden kød på) og ris. Godt trætte af den dårlige service besluttede vi at takke 'nej' til tilbuddet. I stedet tog vi hjem til Grethe og Aage og lavede scones med tomat og ost, så det endte alligevel med at blive en hyggelig aften.
I forrige uge havde vi sammen med Grethe og Aage bestemt, at vi skulle en tur på Mandela Markedet (et stort marked her i Sumbawanga) og efterfølgende ud at spise sammen. Som altid er Tanzania indimellem en smule utilregnelig, så da vi endelig var på vej ned til markedet, begyndte det selvfølgelig at regne - hvilket vi kun har oplevet én gang før i den tid vi har været her. Da der ikke rigtig var nogle udsigter til ophold i regnvejret, besluttede vi os til sidst for at vænne om og finde en restaurant i stedet. Vi endte efter mange overvejelser ud på "restauranten" Villa - en restaurant, der mest af alt minder om et badeværelse. Vi fik hurtigt lov at bestille, og som det heldige asen Grethe jo er(eller også valgte hun bare at bestille det rigtige), fik hun allerede maden efter 1/2 time.. Da vi andre godt utålmodige havde ventet over en time, kom en af 'tjenerne' ind og sagde, at de desværre ikke havde mere af den mad, vi havde bestilt. Derimod havde de masser af kylling (uden kød på) og ris. Godt trætte af den dårlige service besluttede vi at takke 'nej' til tilbuddet. I stedet tog vi hjem til Grethe og Aage og lavede scones med tomat og ost, så det endte alligevel med at blive en hyggelig aften.
Besøg fra Danmark:
Sidste uge havde vi kort besøg af BDM - Jens Peter, Miriam og Knud, som er på rundrejse her i Tanzania. Og som de gode værter vi jo er, blev der selvfølgelig serveret ægte Tanzania-mad -ris og bønner. Dog må vi med skam indrømme, at vi desværre nok har taget Jens Peter i ikke at kunne lide bønner. Men der er håb forude, jeg var heller ikke helt tosset med dem i starten ;)
Vand igen: Sidste uge havde vi kort besøg af BDM - Jens Peter, Miriam og Knud, som er på rundrejse her i Tanzania. Og som de gode værter vi jo er, blev der selvfølgelig serveret ægte Tanzania-mad -ris og bønner. Dog må vi med skam indrømme, at vi desværre nok har taget Jens Peter i ikke at kunne lide bønner. Men der er håb forude, jeg var heller ikke helt tosset med dem i starten ;)
En god nyhed er, at vi nu endelig har fået vand igen!! Der var nærmest jubelscene da Peters House i onsdags endelig modtog den nye vandpumpe fra Dar es Salam - MAJE(vand)!!! Og hvor er det bare en fest, at kunne åbne for vandhanen og gå i bad mere end én gang i ugen! Dog kommer et uheld jo sjældent alene, hvilket desværre betød at vi her til morgen vågnede op til hakuna electricity(ingen strøm), afbrændte strømkabler og et smeltet målerskab. Heldigvis er der god grund til at være taknemmelig for, at der ikke skete mere, da målerskabet sidder lige for enden af den mur til huset, hvor børnene sover. Dog er vi så heldige, at volontørhusets strøm er adskilt fra børnehjemmets.
 |
Gratis klipning og flødekartofler
I fredags var vi til fin middag hos Grethe og Aage, her fik vi bl.a. bøf og flødekartoftler - det var næsten ligesom at være hjemme i Danmark! Derudover er vi så heldige at have fået privat-frisør -Grethe er nemlig tidligere frisør, så vi fik lige alle lov til at komme under saksen.
I fredags var vi til fin middag hos Grethe og Aage, her fik vi bl.a. bøf og flødekartoftler - det var næsten ligesom at være hjemme i Danmark! Derudover er vi så heldige at have fået privat-frisør -Grethe er nemlig tidligere frisør, så vi fik lige alle lov til at komme under saksen.
Pludseligt bryllup:
Vores lørdag forløb noget anderledes end vi lige først havde regnet med. Som altid startede vi lørdagen ud med personalemøde. Det hele forløb fint lige indtil 10 minutter før mødets afslutning, hvor Robert pludselig fortæller, at vi da forresten skal til bryllup hos pedellen Samuels bror, og at der er 10 min til vi kører. Så... afsted med os, over lige at prøve at få lagt de værste krøller ned og så til bryllup. Vi kørte i en overproppet minibus meget langt ud på landet, indtil vi kom til Cesar - et lille bitte område af Sumbawanga. Her boede Samuel sammen med sin kone og 4 børn(hvilket virkelig overraskede os, da vi var fuldt ud overbeviste om at han var ungkarl). Derudover var der familiemedlemmer til Samuel over alt. Efter at have hilst på samtlige familiemedlemmer skulle vi spise. Der blev disket op med det sædvanlige - ris, kål, kød og sodavand i dagens anledning. Kødet var noget af en oplevelse, alt godt fra dyr, så der var både tarm og indmad med.. det var godt nok lidt af en kamp at komme igennem og formå at levne uden at virke uhøflig. Efter maden gik vi over til kirken. Her sad brudeparret oppe ved altret, mens en præst råbte alt muligt, vi ikke forstod og fyrede diverse jokes af. Indimellem blev der fyret godt op for skraterat-anlægget, så det var lidt med hørelsen som indsats at være med. Til at starte med fik vi lov at sidde lidt i baggrunden, men pludselig midt under det hele blev vi guidet op til forreste række, hvor vi skulle sidde med brudeparrets forældre og de fornemme gæster - en smule akavet. Midt under det hele skulle brudeparret også have deres gaver. Det foregik på den måde, at vi skulle danse fra den ene af kirken op mod brudeparret. Vi dansende derfor i en række op gennem alle mennesker i kirken med en tallerken hver - det var ret specielt! Normalt varer bryllupper hernede omkring 3 dage, så vi følte os ret heldige, da vi kunne få lov til at smutte efter at have givet gaver...
Vores lørdag forløb noget anderledes end vi lige først havde regnet med. Som altid startede vi lørdagen ud med personalemøde. Det hele forløb fint lige indtil 10 minutter før mødets afslutning, hvor Robert pludselig fortæller, at vi da forresten skal til bryllup hos pedellen Samuels bror, og at der er 10 min til vi kører. Så... afsted med os, over lige at prøve at få lagt de værste krøller ned og så til bryllup. Vi kørte i en overproppet minibus meget langt ud på landet, indtil vi kom til Cesar - et lille bitte område af Sumbawanga. Her boede Samuel sammen med sin kone og 4 børn(hvilket virkelig overraskede os, da vi var fuldt ud overbeviste om at han var ungkarl). Derudover var der familiemedlemmer til Samuel over alt. Efter at have hilst på samtlige familiemedlemmer skulle vi spise. Der blev disket op med det sædvanlige - ris, kål, kød og sodavand i dagens anledning. Kødet var noget af en oplevelse, alt godt fra dyr, så der var både tarm og indmad med.. det var godt nok lidt af en kamp at komme igennem og formå at levne uden at virke uhøflig. Efter maden gik vi over til kirken. Her sad brudeparret oppe ved altret, mens en præst råbte alt muligt, vi ikke forstod og fyrede diverse jokes af. Indimellem blev der fyret godt op for skraterat-anlægget, så det var lidt med hørelsen som indsats at være med. Til at starte med fik vi lov at sidde lidt i baggrunden, men pludselig midt under det hele blev vi guidet op til forreste række, hvor vi skulle sidde med brudeparrets forældre og de fornemme gæster - en smule akavet. Midt under det hele skulle brudeparret også have deres gaver. Det foregik på den måde, at vi skulle danse fra den ene af kirken op mod brudeparret. Vi dansende derfor i en række op gennem alle mennesker i kirken med en tallerken hver - det var ret specielt! Normalt varer bryllupper hernede omkring 3 dage, så vi følte os ret heldige, da vi kunne få lov til at smutte efter at have givet gaver...
 |
| Vi fik lov at sidde omme bag brudeparret. |
Søndagen
blev brugt på at lege med sæbebobler og lægge neglelak og danse med pigerne i
volontørhuset. Det var virkelig hyggeligt! Man kunne bare mærke på pigerne at
de nød lige at komme væk fra alle arbejdsopgaverne og rigtig pige-hygge i
stedet!
Robert flygtet hjemmefra:
Da vi søndag aften kom tilbage efter at have sagt godnat til børnene, fandt vi en mand på terrassen som ikke lige plejede at sidde der. Da vi kom nærmere, kunne vi se, at det var børnehjemmets leder Robert. Han var løbet hjemmefra, da huset var fuld af børn og han simpelthen lige havde brug for lidt ro efter en lang dag.
Da vi søndag aften kom tilbage efter at have sagt godnat til børnene, fandt vi en mand på terrassen som ikke lige plejede at sidde der. Da vi kom nærmere, kunne vi se, at det var børnehjemmets leder Robert. Han var løbet hjemmefra, da huset var fuld af børn og han simpelthen lige havde brug for lidt ro efter en lang dag.
Ha' det godt!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar